Din indkøbskurv er tom.

Der er ingen varer til sammenligning

Søg

Reklamation og returnering for handel på www.gosko.dk

Indholdsfortegnelse

1. Fortrydelsesret


1.1 14-dages fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos GO Sko & Accessories. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har fået det købte eller den første levering i hænde.
For at kunne udnytte din fortrydelsesret skal varen returneres i væsentlig samme stand og mængde, som du modtog den.

Ved køb af produkter og varer hos GO Sko & Accessories er den originale emballage altid en væsentlig del af varens værdi. Den originale emballage skal derfor altid sendes med retur, for at betingelserne for at udøve fortrydelsesretten er opfyldt.

Købet kan fortrydes ved at nægte modtagelse af varen eller ved at sende varen retur til den angivne adresse (se mere under punkt 5.3). Udgifter til returnering indenfor fristen for fortrydelse afholdes af kunden.

 

Bor du i Aarhus og omegn, kan du med fordel aflevere dine returvare i butikken. De førnævnte  betingelser for returnering er stadig gældende.


1.3 Returnering

Hvis du skal returnere en vare beder vi dig kontakte vores kundeservice center på tlf. 86 18 42 27 eller kontakt@gosko.dk med angivelse af dit navn, ordrenummer og varenummer, som du ønsker at returnere. 

Ønsker du dine penge retur, vil beløbet som udgangspunkt blive ført automatisk tilbage til det betalingskort, som du betalte ordren med oprindeligt. Alternativt vil vi kontakte dig og anmode om oplysninger om dit pengeinstitut. Vi skal i så fald bruge følgende oplysninger:

  • Bankens navn
  • Registreringsnummer (4 cifre)
  • Kontonummer (10 cifre)

Vi returnerer typisk beløbet til din konto 7-10 hverdage efter, at vi har modtaget varerne retur fra dig.

 

2. Reklamationsret, returnering mv.


2.1 To års reklamationsret på alle varer

2.1.1
Vil du påberåbe dig en mangel, skal du give os meddelelse herom inden for rimelig tid, efter, at du har opdaget manglen. I modsat fald fortaber du retten til at påberåbe dig manglen. Meddelelse givet inden to måneder efter, at du opdagede manglen, er altid rettidig. Har du ikke inden 2 år efter salgsgenstandens overgivelse til dig meddelt os, at du vil påberåbe dig en mangel, kan du ikke senere gøre den gældende, medmindre vi har påtaget os at indestå for genstanden i længere tid.

2.2 Returnering

Returnering af varer, som er behæftet med fejl eller mangler, herunder i forbindelse med reparationer eller omlevering, sker efter følgende procedure: Vi beder dig kontakte vores kundeservice center på tlf. 86 18 42 27 eller kontakt@gosko.dk med angivelse af dit navn, kundenummer, ordrenummer og varenummer på den vare, som du ønsker at returnere.


2.3 Reparation og omlevering

2.3.1
Såfremt varen er behæftet med fejl eller mangler, og du har reklameret rettidigt, udbedrer vi sådanne fejl eller mangler inden for rimelig tid.

2.3.2
Hvis det viser sig ikke at være muligt eller vi ikke skønner det hensigtsmæssigt at reparere varen, påtager vi os i stedet at levere en ny fejlfri vare efter returnering af den mangelfulde vare. Vi refunderer dig desuden eventuelle dokumenterede udgifter forbundet med returneringen.

2.3.3
Hvis hverken reparation eller omlevering er mulig. refunderer vi i stedet købesummen, inklusive udgifter til returnering.

2.3.4
Bestemmelser i dette afsnit træder ikke i stedet for dine øvrige rettigheder efter Købeloven, herunder retten til at kræve forholdsmæssigt afslag.

Returvarer bedes sendt til følgende adresse:

GO Sko & Accessories

Jægergårdsgade 42B

8000 Aarhus C
NB: Returvarer må ikke sendes pr. postopkrævning eller efterkrav. Disse vil blive afvist.

Websiden bruger cookies på lovlig vis. Ved at fortsætte på sitet accepterer du brugen af disse cookies. Læs mere om cookies her